Det er os, der er Bonni
Bonni blev skabt ud fra ønsket om at lave et sted, der føles varmt, ærligt og hjemligt – et sted hvor man kan sætte tempoet lidt ned og bare nyde øjeblikket.
Vi tror på gode råvarer, nærvær og de små detaljer, der gør en forskel. Fra den første kop kaffe om morgenen til lange samtaler over brunchbordet, handler Bonni om mere end bare mad.
Det handler om stemningen, fællesskabet og følelsen af at høre til.
Sig hej til os bag disken
To veninder, én café og en hel masse kærlighed til morgenkaffe, god mad og mennesker. Her er historien om, hvordan det hele startede.
Augusta
Køkken & menu
Amalie er hjernen bag menukortet. Hun står tidligt op, ælter surdej og smager sig frem, til en ret er præcis, som den skal være. Hun elsker råvarer, der har en historie, og hun mener, at en god kage kan redde de fleste dage.
På menuen vil hun anbefale: Saltet scone eller weekend burgeren, og en cappuccino
Amalie
Vært & bag disken
Augusta er den, der husker dit navn og din yndlingskaffe. Hun har sans for stemning, lys og musik, og det er hende, der finder på de fleste af vores events. Hun tror på, at en café skal føles som en god middag hos en ven.
På menuen vil hun anbefale: Blågaards pilsner eller en Pain au chocolat til kaffen
Et hjørne af Nørrebro, der føles som hjemme
Caféen ligger midt på Nørrebro, og vi har indrettet den, så den føles som en forlængelse af kvarteret omkring os. Lune farver, bløde lys og hyggelige hjørner gør, at man får lyst til at blive hængende.
Bonni er skabt som et sted, hvor man kan kigge forbi med en bog, mødes med vennerne over en lang frokost eller tage familien med til en uformel middag. Uanset hvad du kommer efter, håber vi, at du føler dig hjemme, så snart du træder ind ad døren.
Selskaber hos Bonni
Hos Bonni serverer vi ærlige retter, friskbrygget kaffe og sæsonbaserede råvarer, inspireret af lækker mad, man har lyst til at blive hængende og spise.
Her er plads til både den hurtige kaffe i solen, den lange brunch med vennerne og de små pauser midt i byen. Alt sammen i varme og afslappede omgivelser, hvor nærvær og stemning er lige så vigtigt som det, der kommer på tallerkenen.
Menu: Morgenmad, brunch, kaffe og hjemmelavede favoritter serveret hele dagen. Kan tilrettelægges i samarbejde med os.
Lokation: Fenmarksgade 21, 2200 Nørrebro
Booking: Kontakt os for bordreservationer, selskaber eller events. Mindre selskaber kan booke online herunder.
Kapacitet: Plads til op til 30 mennesker
Book dit event i tre trin
1.
Fortæl os om det
Skriv til os via kontaktformularen eller på hej@bonnicph.dk. Fortæl om anledningen, antal gæster og dato.
2.
Vi kommer med et forslag
Vi vender tilbage med et oplæg til mad, drikke og stemning, som passer til netop jeres arrangement.
3.
I læner jer tilbage
Når alt er på plads, tager vi os af resten. I skal bare møde op og nyde aftenen sammen med jeres gæster.